Dit Europa

I efteråret 2007 har Europabevægelsen travlt med projekt Dit Europa. Projektet henvender sig især til ungdomsuddannelserne, men alle har mulighed for at være med via hjemmesiden og det undervisningsmateriale der produceres til projektet. EU har stor betydning for alle danskeres hverdag, men bliver ofte opfattet som noget fjernt og kedeligt. Ideen bag projektet er at sætte fokus på fordele og ulemper ved det europæiske samarbejde generelt og dykke ned i nogle udvalgte emner og se nærmere på dem. Læs mere om de forskellige dele af projektet nedenfor.

Fokusemner

De emner vi sætter fokus på under seminarerne og i undervisningsmaterialet er:

Debatforum

Alle kan være med i debatten om Europas fremtid. Det er vores overbevisning, at de unge har stærke og klare visioner for, hvordan fremtidens EU skal se ud, og vi glæder os til at høre deres argumenter og meninger. På denne side kan alle deltage i debatten uanset alder, køn og politisk overbevisning. Alle kan afprøve holdninger og argumenter i debat med andre fra hele landet.

Gå til debatforummet her

Undervisningmateriale

I forbindelse med projektet har vi lavet et undervisningshæfte, der er velegnet til brug for især ungdomsuddannelserne. Pjecen indeholder: Beskrivelser af EU’s institutioner; lettilgængelig information og debatoplæg til de ovennævnte emner; tips og ideer til det gode læserbrev samt information om EU’s uddannelsestilbud til studerende. Skal du bruge pjecen til undervisningsbrug kan du bestille den ved at ringe til Europabevægelsen på 33141141 eller skrive på eubev@eubev.dk.

Download pjecen her

Road trip

I perioden 17.- 21. september 2007 tog Europabevægelsen på ”Road trip” rundt i landet. Vi besøgte fem gymnasier fordelt over hele Danmark og satte EU på dagsordenen. Målet var, at give de unge viden og redskaber samt at få de unge mennesker til at føle, at nogen vil høre på deres mening. Så at sige bringe EU i øjenhøjde og vise, at EU ikke er abstrakt og fjernt, men har betydning for dem og deres hverdag. Hvert seminar afsluttedes med en paneldebat bestående af politikere fra forskellige partier, og fra forskellige politiske niveauer samt en repræsentant for det lokale erhvervsliv, så de unge kunne få en fornemmelse af, hvordan politik og erhvervsliv spiller med og mod hinanden. Om muligt gentager vi vores “Road trip” i 2008, så hvis dit gymnasie er interesseret kan I ringe på tlf: 33 141 141 og høre nærmere.

Læserbrevskonkurrence

Under Europa-seminarerne deltog eleverne i en læserbrevskonkurrence; de unge fik nogle redskaber til at blande sig i debatten. Det bedste læserbrev på hver skole præmieredes med biografbilletter til gruppen og plads i lokalavisen. Det allerbedste læserbrev kommer i Politiken den 15. oktober og holdet, der står bag det vindende læserbrev, skal med til Bruxelles og overrække projektets resultater til Kommunikationskommissær Margot Wallström. Alle de læserbreve som eleverne har skrevet i løbet af ugen, er at finde her:
Horsens Sønderborg Slagelse Midtfyn Støvring

Videoer

Sammen med projektets resultater overrækkes også en video til Margot Wallström. Vi har stillet de unge en række spørgsmål i løbet af Europa-seminarerne, for at høre hvad de egentlig går og mener. Videorne klippes sammen til en ”Visionsvideo”, så Kommunikationskommissæren også kan have glæde af vores erfaringer. Se videoerne her:
Horsens Sønderborg Slagelse Midtfyn Støvring

Billeder

Undervejs på Europaseminarerne har vi taget billeder af, hvad der er foregået. Der er billeder af paneldebatterne, arbejdsgrupperne, prisoverrækkelser mm. Se billederne her:
Horsens Sønderborg Slagelse Midtfyn Støvring

Sponsorer

Dit Europa er blevet til i samarbejde med en række sponsorer. For en komplet liste over sponsorer, klik venligst på nedenstående link.
Sponsorer