En fælles asyl- og indvandringspolitik i EU?

Flygtninge- og indvandringspolitik har meget forskellige forudsætninger i de enkelte EU-lande. I lande som Tyskland, Danmark og Holland opfordrede man i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne de såkaldte gæstearbejdere til at slå sig ned og tage de ledige, men ofte dårligst betalte jobs i industrien. Efter oliekrisen i midten af 1970’erne lukkede landene for indvandringen, og der var skepsis over for ny indvandring af arbejdskraft, da de nye EU-lande kom til i 2004. Samtidig har de enkelte lande ført hver sin politik over for flygtninge, og der er meget forskellige regler for ophold og asyl. De seneste år har specielt de sydeuropæiske lande oplevet et stort indvandringspres fra det nordlige Afrika. Da der er fri bevægelighed mellem EU-landene betyder det, at folk der kommer til et EU-land kan tage videre til andre EU-lande. Derfor har EU siden 1990’erne forsøgt at formulere en fælles politik overfor flygtninge og indvandrere. Samtidig mener de sydeuropæiske lande, at de øvrige EU-lande bør hjælpe dem med de mange bådflygtninge fra det nordlige Afrika, da EU’s ydre grænser er hele EU’s problem. I det følgende kan du læse et par eksempler på argumenter for og imod en fælles EU-politik for immigration.

Pro-argumenter

1) Fælles EU-politik på området er nødvendigt

Hver uge omkommer desperate mennesker i forsøget på at nå ind i det forjættede EU. Det er mennesker, der er flygtet fra fattigdom eller politisk forfølgelse eller som bare søger lykken i det velhavende Europa. Derfor er en fælles politik på indvandring- og asylområdet nødvendig. Lidt eller intet samarbejde fører blot til et ”kapløb mod bunden” – hvor medlemslandene på skift strammer deres udlændingepolitik for at sikre, at udlændinge søger til andre (EU)lande. Derfor er det i alle medlemslandenes interesse at indføre fælles minimumsstandarder.

2) EU har brug for indvandrere

Europa oplever den modsatte demografiske udvikling i forhold til f.eks. det afrikanske kontinent. I Europa stiger levealderen, men der fødes færre børn. Uden indvandring vil folketallet falde. I kombination med den tiltagende globalisering af arbejdsmarkedet betyder det, at vi allerede nu mangler arbejdskraft. Der er for få unge til at bære arbejds- og ældrebyrden i samfundet, hvorfor EU i høj grad har brug for den udenlandske arbejdskraft. Derfor skal indvandringspolitikken indrettes således, at den ikke forhindrer den nødvendige indvandring.

3) Grænsesamarbejde nødvendigt med et indre marked

Når der er fri bevægelighed for personer internt i EU, er det nødvendigt at have en fælles politik i forbindelse med kontrollen af EU’s ydre grænser. Alle EU-landene må hjælpe de lande, der berøres mest af indvandring – også selvom de øvrige EU-lande ikke oplever samme pres. Det er nødvendigt for at opretholde stbiliteten i de berørte lande samt tilliden og opbakningen til den fri bevægelighed i EU.

Kontra-argumenter

1) Danmark bør ikke ligge under for EU’s regler

En fælles asyl- og indvandringspolitik fratager de enkelte medlemslande muligheden for at føre en selvstændig politik. Dermed ligger landene under for de asylstandarder der vedtages i EU. De forskellige EU-lande har forskellige behov og muligheder på flygtningeområdet, hvilket en fælles EU-politik ikke tilgodeser.

2) Fælles problem – fælles politik?

Danmark har en af Europas strammeste asylpolitikker, hvorfor vi ikke oplever indvandringen som et særlig stort problem. Kun ca. 1500 mennesker fik asyl i Danmark i 2006 og derfor er det ikke retfærdigt, at vi i EU skal deles om den økonomiske byrde ved indvandring. Samtidig er det danske velfærdssystem meget anderledes end andre europæiske landes, hvilket gør, at den økonomiske byrde for Danmark er endnu større.

3) Fort Europa

EU’s asyl- og indvandringspolitik vil skabe et ”Fort Europa”, der beskytter sig selv, som en velstående og politisk sammentømret union, som lukker sig for omverdenens fattigdomsproblemer. Grænseagenturet ”Frontex” (se nedenfor) tjener kun dette formål.

Oplæg til diskussion

Her er et par spørgsmål I kan bruge til en diskussion om en fælles asyl- og indvandringspolitik. Brug gerne ovenstående pro- og kontraargumenter i diskussionen.

A) Hjerneflugt – ”brain drain”

Vi mangler arbejdskraft i Europa og der er masser af dygtige folk rundt omkring i verden, der kan afhjælpe problemet. Samtidig har mange afrikanske lande selv brug for uddannet arbejdskraft for at få gang i både demokratisering, økonomi og teknologi. På den anden side kan det være en styrke for de afrikanske højtuddannede at komme til et EU-land, hvor de kan tjene penge nok til at sende nogle tilbage til deres hjemland. Skal EU forhindre denne hjerneflugt eller er det en del af løsningen på problemerne?

B) Ingen stater vil lade flygtningene komme i land.

Flere hundrede flygtninge befandt sig i februar 2007, mange døgn på et fartøj, der under spansk overvågning lå opankret omkring 14 sømil fra Afrikas kyst. Flere af passagererne var syge og Røde Kors og Røde Halvmåne bragte mad og medicin til de omkring 400 flygtninge. De var fanget på havet, fordi hverken Spaniens eller Mauretaniens regering ville lade dem komme i land. Hvad skal EU gøre i sådan en situation?

Bonusinfo: Hvad er Frontex?

Frontex er EU’s grænseagentur, og har til opgave at koordinere medlemsstaternes samarbejde om kontrollen af EU’s ydre grænser. Det vil sige, at Frontex kun bistår medlemsstaterne med at koordinere deres samarbejde. Formålet med Frontex er at styrke sikkerheden ved EU’s ydre grænser. Frontex’ opgaver går bl.a. ud på at udarbejde risikoanalyser, hjælpe med uddannelse af nationale grænsevagter og med at koordinere fælles tilbagesendelser samt overvågning af relevant forskning på området.