Navigation
Bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og terror
Selvom flere europæiske lande har lidt under terroraktioner helt tilbage til starten af 1970’erne, var politi-samarbejde på tværs af landegrænser i mange år ret begrænset. Med Maastricht-traktaten i 1992 blev retlige- og indre anliggender (RIA) – herunder politisamarbejde – en del af EU-samarbejdet. EU kunne dog stadig ikke bestemme noget, og det var stadig op til de enkelte medlemsstater at vedtage fælles målsætninger. Først med Amsterdam-traktaten i 1999, og vedtagelsen af det såkaldte Haag-program samme år, blev flere emner inden for retlige- og indre anliggender en del af det overnationale EU-samarbejde. Med reformtraktaten, der efter planen træder i kraft senest i 2009, bliver politi- og strafferetligt samarbejde også en del af det overnationale EU-samarbejde. Det betyder, at EU får en større rolle i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet og terror. Men det betyder ikke, at EU kommer til at bestemme lov og orden i de enkelte lande. EU-indsatsen handler mest om at håndtere de fælles udfordringer, som et område uden grænsekontrol medfører. I det følgende kan du læse et par eksempler på argumenter for og imod en europæisk politik på området for retlige og indre anliggender.
Pro-argumenter
1) Terrorbekæmpelse kræver en stærkere fælles indsats
En effektiv indsats mod international terrorisme kræver et stærkere grænseoverskridende samarbejde i EU. Det er konklusionerne i en rapport fra maj 2006 udarbejdet af Dansk Institut for Internationale Studier. Det internationale politi-samarbejde, der findes i dag, består for det meste af bilaterale aftaler – dvs. aftaler mellem to lande. Derfor er indsatsen er meget forskellig i de europæiske lande. I stedet burde man lave aftaler via EU-systemet og dermed styrke den samlede indsats. Især angrebene i Madrid og London i 2004 og 2005 har vist, at der er et behov for en stærkere fælles EU-indsats mod terrorisme.
2) EU vil øge forskning i forebyggelse af terrorisme
EU intensiverer også kampen mod terrorisme på det videnskabelige område. Det vil skabe bedre forudsætninger for at bekæmpe terror. Europa-Kommissionen foreslog i august 2005, i lyset af terrorangrebene i London og Egypten, at øge den årlige bevilling til forskning i forebyggelse af terrorisme. Mens der i 2005 kun vil blive brugt 15 millioner euro på forskning inden for området, er det Europa-Kommissionens plan, at der fra 2007 skal afsættes 250 millioner euro til forskellige projekter.
3) Grænseoverskridende kriminalitet kræver grænseoverskridende handling
Det indre marked og den fri bevægelighed, kan gøre det nemmere for kriminelle grupper at operere på tværs af landegrænser. Det gælder f.eks. ”trafficking” (illegal handel med prostituerede eller børn fra fattigere lande), menneskesmugling, narkosmugling mv. Det gør det nødvendigt, at politi- og anklagemyndigheder kan samarbejde effektivt i hele EU, og at de kan udveksle oplysninger om fingeraftryk, dna, osv.
Kontra-argumenter
1) EU’s aftale med USA om udlevering af data om flypassagerer krænker privatlivets fred
En aftale indgået mellem Europa-Kommissionen og USA i maj 2004 om at udlevere oplysninger om flypassagerer til de amerikanske myndigheder strider mod reglerne om databeskyttelse og krænker privatlivets fred. Aftalen er et eksempel på, at den enkelte borgeres retssikkerhed bliver truet, når politi-samarbejde bliver overnationalt.
2) EU misbruger nødhjælp i krig mod terror
EU kan fratage nødhjælpen, hvis lande ikke opfylder EU’s krav om terrorbekæmpelse. Derved kan man ramme forkerte grupper og bidrage til, at de enkelte lande ikke kommer ud af fattigdommen. Tværtimod fastholder man landet i en umulig økonomisk situation, og det vil gå ud over den almindelige befolkning, der intet har med terrorisme at gøre.
3) Kampen mod terror er en trussel mod foreningsfriheden og foreningslivet i Danmark
EU’s indsats mod terror-grupper går ud over foreningslivet i de enkelte lande. Overvågning og kontrol vil kvæle foreningslivet i papirarbejde og resulterer i mistænkeliggørelse og utidig indblanding. Dette kan få konsekvenser for foreningsfriheden og retten til at organisere sig og vil cementere EU’s glidebane, hvor en elite definerer, hvad der er skadelige, og hvad der er gode interesser. Det stopper på ingen måde de grupper, der vitterlig ønsker terror og udemokratiske metoder.
Oplæg til diskussion
Her er et par spørgsmål I kan bruge til en diskussion om EU’s indsats mod grænseoverskridende kriminalitet og terror. Brug gerne ovenstående pro- og kontraargumenter i diskussionen.
A) Søren Kam-sagen
Søren Kam var medlem af det danske nazist-parti under den tyske besættelse, og er tiltalt for mord begået i Danmark under 2. Verdenskrig. Han bor i dag i Tyskland, og Danmark har krævet ham udleveret, ved at henvise til den europæiske arrestordre. Den kan EU’s medlemslande bruge, når de vil have udleveret mistænkte i andre EU-lande. Tyskland mener, at sagen er forældet og har i første omgang afvist Danmarks anmodning. Skal EU tvinge Tyskland til at udlevere ham? Burde han være retsforfulgt i Tyskland?
B) Retssikkerhed eller styrket indsats?
Mange støtter EU’s indsats i kampen mod handel med prostituerede kvinder fra fattige lande og opklaring af pædofili-ringe på tværs af de europæiske landegrænser, men er den fælles indsats til fare for den enkeltes rettigheder og for privatlivets fred? Og hvem skal definere disse rettigheder?
Bonusinfo: Europol
Europol er et politikoordineringscenter, der hjælper instanser for retshåndhævelse, hovedsagelig politi og toldvæsen, med at gennemføre grænseoverskridende efterforskningsarbejde. Dets tjenester sammenholder, analyserer og udveksler oplysninger om ulovlig narkotikahandel, stjålne køretøjer og menneskehandel samt ulovlige immigrationsnetværk, seksuel udnyttelse af kvinder, børnepornografi, falskneri, smugling af radioaktivt materiale, terrorisme, hvidvaskning af penge og falskmøntneri. Europols nervecenter udgøres af en stor edb-database, som når den er fuldt operationel, vil gøre det lettere at spore og finde mistænkte kriminelle eller stjålen ejendom.
Læs mere om EU’s politik for bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme her:
Rådet for den Europæiske Unions hjemmeside